Mel, smør, sukker og bagepulver smuldres til det ligner savsmuld. Derefter æltes 1 æg i. Tryk dejen ud i en form (gem lidt til at pynte tærten).
Fyld blåbær i formen, og pynt med dejstrimler. Bag blåbærtærten i en reflektorovn, vend den undervejs, så den bliver bagt ens på alle sider.En reflektorovn udnytter strålevarmen fra bålet, og gør det muligt at bage, som hvis det var en alm. ovn. Den vi har, kan foldes sammen, og er let at have med på tur. Den har før imponeret på vildmarksture, med lækker blåbærtærte, pizzasnegle, kanelsnegle, pizza og meget andet.
Vil du gøre det ekstra lækkert, kan du servere den lune tærte med vaniljeis.