Rør gæren ud i vandet. Tilsæt melet lidt ad gangen. Tilsæt derefter salt, olie og honning og ælt det godt sammen. Lad dejen hæve i 2 timer.
Mens dejen hæver, kan du med fordel lave tomatsaucen, der gerne må stå og trække. Hæld de hakkede tomater i en skål, pil og press hvidløget og rør det i tomatsaucen, sammen med krydderierne. Blend det hele godt igennem - eller mos det godt med en gaffel. Når dejen har hævet, deles den i 2 og formes som pizza. Smør tomatsauce på, og drys ost over. Top med dit yndlingsfyld. Pizzaen bages i en reflektorovn, og vendes undervejs, så den bliver bagt ens på alle sider. Den kan selvfølgelig også bages i en varm dutch oven.En reflektorovn udnytter strålevarmen fra bålet, og gør det muligt at bage, som hvis det var en alm. ovn. Den vi har, kan foldes sammen, og er let at have med på tur. Den har før imponeret på vildmarksture, med lækker pizza, pizzasnegle, kanelsnegle, blåbærtærte og meget andet.
Hvis du har noget pizzadej til overs, kan du bruge det til pølsebrød, pizzasnegle eller kanelsnegle. Eller bare til snobrød.